Menu Køb billet til Rockmusicalen Jesus Christ Superstar Handlingen i forestillingen Spilledage Sponsorer Presse Kontakt Konkurrence - Vind en aften for to personer til Jesus Christ Superstar Login for medvirkende Menu
         
 


Vi følger Jesus af Nazareths sidste syv dage på jorden – fra indtoget i Jerusalem til korsfæstelsen. Masserne hylder Jesus som en superstar, men ikke alle bryder sig om det, han siger og gør. Disciplen Judas begynder at tvivle, om Jesus virkelig er den, han udgiver sig for. Han frygter Jesus' magt og bestemmer sig for, at Jesus må stoppes for enhver pris.

 

Historien tager sin begyndelse i byen Bethania. Jesus venter med sine disciple. Det er sidste stop inden Jerusalem, hvor de skal tilbringe påsken. Judas fornemmer, at tingene er ved at tage en drejning. Han er begyndt at tvivle på, om de ting, Jesus gør, er det hele værd. De andre disciple er derimod fordrejet af Jesus' gerninger og hungrer efter, hvad der venter dem i Jerusalem.

Judas synes ikke om, at Jesus omgås almindelige mennesker – og slet ikke Maria Magdalena. Da hun salver Jesus' fødder, får Judas nok. Han beskylder hende for at misbruge ressourcerne, da prisen for salven kunne have hjulpet mange fattige. Men Jesus forsvarer hende og peger på, at der altid vil være fattige til, og at man ikke kan frelse alle. De skal i stedet se det i en større sammenhæng.

Plages af mareridt
I Jerusalem betragter ypperstepræsterne Jesus med frygt. Den voksende skare af tilhængere gør dem bange, og de beslutter sig for, at der skal tages drastiske midler i brug. Jesus må dø.

Da Jesus ankommer til Jerusalem palmesøndag, bliver han hyldet af folket. Disciplen Simon fortæller ham, at han kan udnytte sin position til at vælte besættelsesmagten fra Rom, og han forsøger at overtale Jesus til at gøre alvor af det.

Alt imens dette sker, plages den romerske guvernør Pontius Pilatus af mareridt om en karismatisk person, der bliver hyldet af masserne. Personen vil lide døden, og masserne vil begræde hans død, som Pilatus bliver beskyldt for at være skyld i.

Forræder for 30 dinarer
Jesus når frem til templet i Jerusalem og finder den indre tempelgård fyldt med boder, handlende, lånehajer, gøglere og letlevende kvinder. Jesus raser over, at templet ikke holdes helligt og smider alle de handlende ud. Straks efter falder Jesus sammen af udmattelse og må indse, at han ene mand ikke kan frelse en hel verden.

De spedalske overfalder Jesus i håb om frelse, og han kollapser nu helt. Maria Magdalene trøster ham og finder ud af, at hendes kærlighed til ham har ændret hende. Judas overværer hendes kærlige kærtegn af Jesus og bliver voldsomt provokeret. Han flygter og løber på ypperstepræsterne, der tilbyder Judas 30 dinarer for at afsløre, hvor de kan finde Jesus og fange ham, uden at masserne opdage det. Judas er klar over, at hans forræderi vil blive husket, men han er overbevist om, at det er det eneste rigtige at gøre.

Fanges af romerne
Jesus samler sine disciple omkring sig i Getsemane have. Han ved, hvad der er ved at ske og beder dem huske ham, når han er borte. Jesus fortæller Peter, at han skal fornægte sit kendskab til Jesus tre gange, inden hanen galer. Judas ser til og bliver rasende, da han hører Jesus fortælle Peter, at Judas vil forråde ham.

Judas forlader Getsemane have, men vender tilbage med de romerske soldater. Jesus overgiver sig uden kamp, men Peter, der håber at kunne bevise sin tro på Jesus, trækker sit sværd. Jesus beder ham skåne romerne og acceptere det, der skal ske. Jesus bliver ført bort og stilles for ypperstepræsten Kajfas.

Uden for bygningen står Peter og venter. Flere forbipasserende spørger ham, om han er en af Jesus disciple, og tre gange fornægter han sit kendskab.

Dømt til døden
Jesus føres fra Kajfas til Pilatus. Men da Jesus er jøde, og Pilatus har drømt, at han vil blive beskyldt for hans død, bliver Jesus sendt videre til Herodes, fyrsten over Galilæa. Herodes forstår ikke folkets tilbedelse og beder Jesus om at udføre en eller anden form for mirakel. Da Jesus forholder sig tavs, smider Herodes ham tilbage til Pilatus, som skal fælde dommen.

Imens fortvivles disciplene og deres kvinder. Kunne de have handlet anderledes? Kunne de startet forfra? Judas kan se, at han vil være skyld i Jesus' død. Han kan ikke overskue konsekvenserne og flygter uden for byen og hænger sig.

Jesus bliver dømt af Pilatus til korsfæstelse og døden. På vej til Golgata hylder folkemængden Jesus som deres superstar. Judas viser sig for Jesus og spørger, om det Jesus har gjort, var det rigtige? Er Jesus den, han hele tiden har udgivet sig for at være?

Jesus korsfæstes og spørger til sidst:

"Fader, tilgiv dem, de ved ikke, hvad de gør.
Min gud, min gud! Hvorfor har du forladt mig?
Fader! I dine hænder betror jeg min ånd

 
Køb Billet
 
Køb Billet
 
 
 
Spilledage og priser
 
Spilledage